Forside

New York panorama

Hvilken rejseforsikring skal jeg bruge til USA?

Har du planlagt en tur til staterne, men er usikker på, hvordan du sørger for at være ordentligt forsikret? Så læs med her, hvor du får en guide til rejseforsikring i USA.

Sundhedskortene gælder ikke

Først og fremmest skal du være klar over, at de almindelige sundhedskort ikke hjælper dig i USA. Hverken det gule, som gælder herhjemme, eller det blå, som blandt andet gælder i hele EU, kan du bruge til noget, når du er på den anden side af Atlanten. Du skal derfor selv sørge for at finde en privat rejseforsikring, så du er dækket ind, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Der er mange forskellige at vælge imellem, og de findes derfor også i alle prisklasser. Der er naturligvis ikke nogen grund til at betale unødvendigt meget for den, men samtidig er det heller ikke et sted, der skal spares for meget. Især i et land som USA, som i høj grad bygger på den personlige forsikring, er det vigtigt, at du er ordentligt dækket ind, og derfor kan det altså godt betale sig at investere nogle penge i det. I værste fald kan du risikere, at du selv skal dække samtlige udgifter, hvis du kommer til skade, bliver indlagt eller har brug for at komme forbi en læge, og det kan hurtigt blive en hel del dyrere, end hvis du på forhånd havde købt en omfattende rejseforsikring til turen. På informeo kan du læse alt om rejseforsikringer og hvordan de dækker.

Hvad skal forsikringen dække?

Når du skal vælge en rejseforsikring, er der nogle forskellige ting, du skal være opmærksom på. For eksempel skal du naturligvis sikre dig, at det er en forsikring, der gælder i USA. Det er ikke nødvendigvis givet, at en rejseforsikring gælder i hele verdenen, og har du for eksempel en rejseforsikring indbygget i din almindelige forsikring, er det langt fra sikkert, at den omfatter USA. Derudover skal du undersøge, hvad den helt konkret dækker, selv hvis den gælder i USA. Skal du for eksempel dyrke en form for ekstremsport, skal der nemlig en anden rejseforsikring til, end hvis du blot skal på daseferie. Ekstremsport indebærer alt lige fra dykning til skisport og river rafting, så tager du på aktiv ferie i staterne, skal du altså være særligt opmærksom på at finde en udbygget rejseforsikring.

Rejsebrev til USA

Når du har fundet den korrekte forsikring, skal du sørge for at få lavet et såkaldt ”rejsebrev”. Det er et bevis på, at du har en rejseforsikring, og det kræves mange steder i USA, at du har et sådant, hvis du skal have lægehjælp. I brevet står der ganske enkelt, at du er forsikret, hvad forsikringen omfatter, og i hvilken periode den er gældende. Derudover vil dit policenummer stå i rejsebrevet, så her har du altså alle de informationer, der er brug for, for at du kan få hjælp, hvis uheldet er ude. Det er dit forsikringsselskab, der udsteder rejsebrevet, så det er dem, du skal have fat i, før du drager afsted. Ved mange selskaber kan man bestille det på nettet og få det som pdf-fil, og dét er jo ganske nemt. Ellers kan du også ringe til dem og få dem til at sende rejsebrevet til dig, og så er du helt klar til at drage på eventyr i USA.

Fly på vej til New York

Husk disse praktiske forberedelser når du rejser til New York

Før du rejser afsted

Når du skal rejse til New York, er det en god ide at være i god tid med at booke flybilletter. Der er ofte mange penge at spare, hvis du bestiller dine flybilletter i god tid før afrejsen. Der er dog en række praktiske foranstaltninger, der skal være på plads, før du rejser til USA.

For det første skal du være sikker på, at du er i besiddelse af et gyldigt pas. Der er ikke noget værre end at stå et par dage før afrejse, og så finde ud af at passet er udløbet. Derudover er det en god ide at have en rejseforsikring, hvis noget skulle gå galt på turen. Sidst men ikke mindst skal du have rejsetilladelse til USA. Heldigvis er Danmark en del af et Visa Waiver program, som kort sagt gør det muligt for danskere at rejse til USA uden visum. Dog kræves en såkaldt ESTA, som man helst skal ansøge om allersenest 72 timer før afrejsen.

Under og efter turen

På turen gælder det selvfølgelig om at nå at opleve så mange som muligt af alle de spændende facetter, som New Yorks pulserende byliv har at byde på. Du kan med fordel læse nogle af vores andre artikler her på siden. Der er masser af opleve, så det kan være en fin ide at forberede dig på, hvad du gerne vil opleve, før du rejser afsted. Så risikerer du ikke, at alt tiden pludselig er fløjet afsted, uden du har oplevet alle de ting, du har set frem til hjemmefra.

Hvis du har mulighed for det, så tag et godt kamera med på turen, så du kan få nogle lækre billeder og forevige din rejse. Det kan være fint med kameraet på en smartphone, men det er ikke helt det samme, som hvis du har fået taget nogle gode billeder med et spejlreflekskamera. Så vil du få billeder af en kvalitet, der egner sig til print.

Efter turen kan det godt betale sig at afsætte lidt tid til at evaluere rejsen. Her tænker jeg ikke så meget på at mindes de spændende oplevelser (det skal du selvfølgelig også, men det kommer helt af sig selv). Det gælder mere om at gennemgå alt det praktiske på rejsen. Hvis noget ikke er gået helt efter bogen, så kan du tænke lidt over, hvordan du undgår, at det samme sker næste gang, du skal rejse til USA eller New York.

Du skal især være opmærksom på, om der er noget på rejsen, som er glippet på en måde, så du kan få erstatning eller kompensation. Hvis dit fly har været forsinket kan du måske være berrettiget til en erstatning. Reglerne kan godt være svære at gennemskue, men heldigvis er der kyndig hjælp at hente. Flypenge er specialister i at hente dine penge hjem, hvis der skulle være noget erstatning at komme efter. Der er rigtigt mange, der slet ikke tænker over, at der kan være noget at hente, hvis flyet bliver forsinket, men det kan jo have store konsekvenser for din rejse – og det skal du selvfølgelig kompenseres for.

Tilbage er der vel kun at ønske dig en rigtig god rejse. Bare husk: Når du først én gang har været i New York, så kommer du hurtigt til at drømme om næste gang, du skal afsted.

Huskeliste til hotelværelset

Der er helt enormt mange hoteller i New York, så det kan virke lidt uoverskueligt at finde det rigtige hotelværelse. Her er nogle gode råd, så du finder det helt perfekte værelse i den verdensberømte by. For det er nemlig ikke altid, det kan betale sig at booke det værelse, der på overfladen ser godt ud

Den rigtige beliggenhed

New York er en storby, virkelig stor. Det kan koste en del penge, og ikke mindst tid, at komme fra den ene ende til den anden. Bare tænk tilbage på nogle af alle de film og serier, du har set. Bytrafikken er kaos. Et hotelværelse i det område, du skal bruge mest tid er en god investering, også selvom det måske er lidt dyrere end andre hoteller. Du kan nå at se mere af byen, hvis du ikke bruger time efter time på bagsædet af en taxa eller i offentlig transport.

Drop morgenmaden

Nogle hoteller vil prøve at sælge dig et værelse med morgenmad inkluderet. Det er praktisk, men rent økonomisk kan det slet ikke betale sig. Hotellerne er dyre nok i forvejen, og morgenmaden er som regel betalt til overpris. Der er hyggelige restauranter og caféer overalt i New York. Spis din morgenmad et nyt sted hver dag, langt billigere end på hotellet. Selvom New Yorkerne er kendt for deres pizzaer, behøver der ikke stå pizza på mogenmadsmenuen.

Gratis internet

Det kan virke underligt at skrive, men gratis internet er stadig ikke en selvfølge på alle hoteller. Som turist er internet på hotelværelset uundværligt, fordi man hele tiden kommer i tanke om noget, som lige må tjekkes. Desværre er trådløse internetforbindelser på hoteller ikke det mest sikre, så det kan være en rigtig god ide at bruge en VPN. Med en VPN er du beskyttet mod sikkerhedshuller i det trådløse netværk, fordi din internettrafik bliver krypteret.

Du kan læse mere om VPN på denne side 

Tjek priserne flere steder

Prisen på samme hotelværelse kan svinge ret meget, alt efter hvor du booker det. Husk at tjek prisen på flere af de populære prissammenligninger og hos hotellet selv. Trivago og Momondo er gode steder at starte. Nogle sider påstår, at de altid giver den billigste pris, men det er ikke nødvendigvis hele sandheden. Det, der er sparet på hotelovernatninger kan f.eks. bruges til at opleve nogle af byens mange seværdigheder. Er du til sport eller musik, kan du tjekke om der sker noget i Madison Square Garden.  

Bliv god til offentlig transport

Når du tager afsted til det store udland vil du ofte blive mødt af offentlig transport, hvor der samtidig vil være mange mennesker til stede på samme tid. Det kan være en stressende oplevelse især hvis du ikke er så godt kendt med det. Bor du i en stor by herhjemme, er det faktisk kun København som PT har en metro, men der findes jo tætpakkede tog over hele landet, men København er særlig slem og det skal jeg slet ikke lægge skjul på.

Forbered dig

Når du tager til New York vil du blive overrasket over mængden af mennesker på relativt lidt plads, der er rigtig mange mennesker i New York, og transportmidlerne er gerne fyldt godt op: Derfor jeg vil jeg anbefale dig at besøge København som storby herhjemme inden du begiver dig ud i ekstremerne, både for at se om det er noget for dig, men også for at mærke storbylivet uden det koster en formue.

Hvis du rejser på egen hånd er det især noget som jeg vil anbefale dig at gøre, da det virkelig kan give dig et indtryk af hvordan en storby fungerer, både på godt og ondt. NY som vi kalder det herfra, er en stor by og en dejlig by. Men transporten er ekstrem. Der er fart på i subwayen, og det er en god ide at kende de stop du skal bruge på forhånd, da det gerne er svært at høre hvad damen siger i anlægget.

Er det farligt at rejse med offentlig transport?

Svaret er nej, man skal ikke rende og være bange for det. Det giver ingen mening, og slet ikke i NY. Det er en sikker by, relativt set. Der er meget politi og der er mange mennesker, men USA kan være et oplagt mål for terror, men de slår bare så hårdt igen, at det ikke er ligeså hyppigt som i mindre lande, hvor symbolværdien måske er større.

Derudover kan vi tale kort om det sundhedsfaglige aspekt, for det er også til stede. Det er vigtigt at holde fast når du rejser med metro, men husk håndspritten i baglommen og brug den, det kan redde dig fra en slem forkølelse eller det som er værre. Risiko for lus kan også være en faktor, så husk gerne lidt luseshampoo når du alligevel er afsted.

God tur.

Din tur til New York

Nu har jeg efterhånden skrevet spalte op og spalte ned om New York og det vilde er jo at jeg kan blive ved. Så det gør jeg! Hvornår skal du afsted til byernes by? Til stedet “hvor det sker”, byen med de mange millioner mennesker og muligheder?

Varm op inden turen

Nu har jeg skrevet lidt, eller rettere, meget om de ting, der kan laves på den anden side af Atlanten, men hvad med inden turen går derover? Du skal vel lige varmes lidt op inden det går løst, især hvis du hjemmefra har lidt ekstra mønt på lommen.

Hiking i New Paltz

Går du meget op i historie og kultur, så er New York en af de bedre byer at tage til eller stater for den sags skyld, som det jo også er. Staten New York er ganske stor, og der er både natur, kultur og historie at besøge og se. Bl.a. så er der den lille, historiske by New Paltz, som ligger et stykke væk fra New York City, men som helt afgjort er et besøg værd, uden tvivl.

En oplagt mulighed kunne være at hike enten rundt i byen eller dertil, da den ligger ca. 130 km væk fra New York City. Sidstnævnte kan dog også ske via bil eller offentligt transport, hvis ikke hele turen skal gå op i at vandre.

Helikoptertur i USA

Hvis du er i gang med at planlægge en tur til Staterne, så vil jeg anbefale dig at kigge på de mange muligheder du finder derovre, og står turen på New York, så vil jeg anbefale dig at læse med her, helt klart! For mulighederne er mange i mulighedernes by, New York.

Har du styr på alarmen når du rejser?

Når du skal ud at rejse, og især hvis du skal til USA, så er det vigtigt at have styr på alt det, der er derhjemme. Det er nødvendigvis ikke det første man tænker på når man tager afsted på rejse.

Problemet er at hvis du ikke tænker over det, så er der nogle helt andre typer der gør og de har ikke just gode hensigter. De lever af at “besøge” dig, når du ikke er hjemme, og det kan hurtigt blive et problem. Især hvis du er væk i flere dage eller måske uger, som en tur til USA gerne kræver. (man skal jo helst nå at se så meget som muligt)

Der findes en række forskellige måder at sikre sig selv på, når man er afsted. Det første er ikke at dele alt for meget på de sociale medier op til at man skal afsted, ligesom det er en god ide at holde sin profil privat, så vidt muligt. Dermed ikke sagt du ikke skal dele noget med andre. Det handler om at bruge sin sunde fornuft.

Når du har taget hånd om de sociale medier, er det tid til at se på den lidt mere alvorlige del, det er dit hus eller lejlighed. Står noget fremme, som ikke bør stå fremme. Har du lige købt dig en stor iMac og placeret den i al sin glans ud til vejen? Få det dækket til eller rykket væk fra steder, der er synlige udefra.

Når du så har sikret dig at intet er synligt udefra, er det tid til at få talt med dine søde naboer. Det er noget af det vigtigste! Hør om ikke en af dem kan hjælpe dig med at tømme postkassen, mens du er væk, ligesom det kan være en god ide at få fejet sin indkørsel hvis man er væk i længere tid. Derudover vil en parkeret bil gøre underværker, alt fald hvis du bor i hus. Bor du i lejlighed, er en tom postkasse et fint værktøj.

Hvis du gerne vil sikre dig endnu mere, så kunne det være en ide at forhøre dig hos nærmeste vagttilsyn, da professionelle som udgangspunkt kan tilbyde en række andre løsninger i forhold til private personer. Det kan være en gående vagt på aftalte tidspunkter eller udrykning hvis du har overvågning, der fortæller om ulovligheder.

Jeg håber du har fået lidt ud af ovenstående, og så vil jeg ønske dig en god tur over atlanten eller hvor du skal hen!

Transport til og fra lufthavnen

Et af de spørgsmål vi oftest hører er folk der ikke ved hvordan de skal komme til og fra lufthavnen. Det kan enten være fordi det skal være så let som muligt, eller fordi alle mulighederne virker dyre. Jeg har derfor sat mig og samlet en række muligheder i både New York og København i flere prisklasser så du selv kan vælge den transport der passer bedst til din pengepung og tur.