
Snup en hurtig “Time Out” fra New York
Det er fedt at være i New York, men nogle gange kan man godt få for meget af de mange mennesker. Eller måske vil du bare gerne opleve andet end Manhattan, når du alligevel er i USA.
Her er der mange muligheder for ture væk fra New York. Du kan tage busser og toge mange steder hen. Men her vil vi gerne give dig nogle eksempler på, hvor du kan tage hen, hvis du lejer en bil.
For selvom New York ikke er den sjoveste by at køre bil i, så er der ikke noget mere amerikansk end at hoppe ind i en bil og bare køre derud af.
Philadelphia
Der er mange ting at se i Philadelphia. Det er f.eks. her, at du kan se the Liberty Bell. Der er 150 km hertil fra New York. vi vil anbefale dig, at du ikke kun tager hertil men gør den til en del af din tur.
Men hvis du kun vil opleve Philadelphia, så vil vi i stedet anbefale dig at hoppe på et tog. Du bør kunne finde en række afgange på Grand Central Terminal.
Stowe i staten Vermont
Stowe er et helt fantastisk sted med grønne græsmarker. Når du kører fra New York og hertil, så vil det føles som om, at du er kommet til en anden planet. Det er sjovt at se, hvor forskelligt USA kan være.
Når mange danskere har en holdning til USA, så mener de gerne de store byer. Men USA er meget mere end det. De har ufattelig meget natur så kør ud og oplev det.
Det ligger 530 km fra New York, så det er en god distance for en road trip.
Lake Placid
Den ligger også i staten New York ca. 460 km fra New York City. Det er helt klart værd at opleve, da det er en hyggelig lille sø, som er noget helt andet end storbyen.
Mange Newyorkere tager hertil, når de har ferie eller på weekendtur for at afstresse.
Cape Cod i staten Massachusetts
Hvis du er i New York om sommeren, og gerne vil på en tur, så skal du tage til Cape Cod. Her er ufatteligt hyggeligt om sommeren. Generelt er der virkelig hyggeligt i Massachusetts om sommeren.
Du skal tænke på, at der bliver meget koldt om vinteren, så vi vil anbefale, at du tager de fleste steder hen, mens det stadigvæk er varmt.
Det ligger 395 km fra New York.
Alexandria i staten Virginia
Du bør opleve Virginia, hvis du har muligheden for det. For det er et helt andet USA, end det som du finder i New York City. Ja, selv resten af staten New York er meget anderledes.
Det er en smuk by at tage til, da den har en gammel bydel, som dateres helt tilbage til det 18. og 19. århundrede.
Det giver et fantastisk historisk indblik ind i den amerikanske historie, hvor Virginia havde en stor rolle. Selvom den ligger tæt på New York, så var Virginia faktisk en del af sydstaterne under borgerkrigen.
Selv i dag er Virginia en meget konservativ stat. Her kan du se flere ting, som du kan se i Virginia.
Hvis du først lejer bil, så er der mange små byer, som du kan opleve på din roadtrip. Det er også grunden til, at vi vil anbefale dig at tage på tur på den måde fremfor at tage toget. For så kører man oftere bare fra A til B. På road trip oplever du alt det mellem dine to destinationer, og det er ofte her, at du får nogle gode historier fra din tur.