Helikoptertur i USA
Hvis du er i gang med at planlægge en tur til Staterne, så vil jeg anbefale dig at kigge på de mange muligheder du finder derovre, og står turen på New York, så vil jeg anbefale dig at læse med her, helt klart! For mulighederne er mange i mulighedernes by, New York.
Planlæg din rejse
Hav styr på alt det basale som visum, pas og rejseforsikring, for bliver du syg i USA er der ingen kære mor, så er det betaling ved kasse 1 og det er prompte. Der er ingen sundhedsdækning i USA for en EU borger, som der er i samtlige EU lande for dem der rejser dertil. Mange rejser afsted uden af at have styr på om de overhovedet kan komme ind i landet og der er mange muligheder for ikke at blive lukket ind, noget så banalt som dit navn kan være en hindring, så få den slags clearet inden du sætter dig ind i flyet.
Når det er på plads, så find ud af hvad planen er derovre, vil du bare se New York og alle dens serværdigheder eller vil du gerne lidt rundt? Der er mulighed for at opleve en helt masse spændende ting derovre, en af dem er at flyve over New York i en helikopter. En unik oplevelse hvor du kan få set hele byen fra luften. En ting er at sætte en drone op herhjemme og så se byen ovenfra, altså den lille by man bor i, noget andet er at se en af verdens absolut største metropoler oppefra. Det er noget der virkelig rykker og noget som giver de fleste en stor oplevelse. Så er du ikke bange for højder, er en helikoptertur over byen lige noget for dig.
Vær impulsiv
Når du er landet på den anden side af andedammen, så er det tid til at udforske New York, og her kan jeg anbefale en lille afstikker eller to på egen hånd, det giver dig en hel unik mulighed for at se byen på din egen måde. En guide kan være en god ting, men hvis man vil se alle kroge, og selv vælge dem, så er en tur på egen hånd værd at anbefale. Du kunne falde i snak med en af de lokale eller nyde en hyggelig gåtur i Central Park. Mulighederne er mange og det er kun dig som sætter begrænsningen. Få oplevet byen på din måde, så det er turen værd!